Banner 1 Banner 2 Banner 3

 Word-format  [ ««« ]

15/2001

Flot sæsonafslutning…

Velkommen til nyhedsbrev 15/2001. Så er de 10 prøver i Slagelse vel overstået, benzinproblemerne spøgte igen, manøvreprøver med langt lys på, og det kneb med vejgrebet. Bjørnsten Motorsport sluttede sæsonen flot af.

 

 

q       Manøvreprøverne var fem forskellige, der blev kørt 2 gange. Da teamet skulle starte klokken 14.30, holdt det op med at regne. Det havde ellers regnet hele formiddagen, så alle prøverne var meget glatte og våde. Det var jo ens for alle, men sætter chaufførerne på en lidt større opgave, med at holde deres biler på sporet. Undervejs i løbet tørrede vejene op. Derfor kunne tempoet øges.

 

q       Prøve 1 og 6: er en accelrationsprøve, og der ligger ”Sylfiden” jo som bekendt ikke i den bedste halvdel. På prøve 1 - 300 meter før mål begynder benzinpumpen at pumpe kraftigt. Studsen på karburatoren er røget af, og benzinen pumper med 2 bar ned over den varme udstødning. En gammel skade, som vi troede var ovre, kommer pludselig op til overfladen igen. Vi ruller langsomt i mål med en motor, der er gået i stå. Så tiden er 2.25, og da den køres som prøve 6, kører teamet den på 2.16, så det har altså taget 9 sekunder at ”køre tør” for benzin.

 

q       Prøve 2 & 7: er en prøve, der ligger rigtig godt til vores bil, og vi får muligheden for at vise det Skoda flag, vi helst vil vise. Det flag man næsten ikke kan nå at læse. På 1 omgang på prøve 2, misforstår P&C hinanden, og bilen holder stille et øjeblik. Da tiden er 1.56 første gang, og 1.51 anden gang, må man konstatere, at det tager 4-5 sekunder, at ”tabe tråden”. Allerede nu har vi altså hentet 14 sekunder på bare 2 prøver.

 

q       Prøve 3 & 7: er en klassiker. 3½ omgang på materielgården med speederen i bund rundt om søen. Vi må erfare at P&C kender denne prøve for godt, for der blev kørt 2.26 begge gange, teamet var her. Det skal måske nævnes, at stilkarakteren i vending omkring 4 spande på linie, ligger på 9.98. Der blev delt mange roser ud til teamet, for den flotte, brede og publikumsvenlige kørestil.

 

q       Prøve 4 & 9: er endnu en klassiker, når Slagelse afholder manøvreprøver. Men denne klassiker passer meget dårligt til vores ”sippede” racerbil. Hun vil så gerne køre bredt, og vise sine hofter, men på denne prøve er der altså ikke plads til det. Så P&C må holde meget igen, for ikke at få store buler med hjem. Tiderne var 2.38 og 2.36. En forbedring anden gang på 2 sekunder, antyder at vejen blot var tørret lidt op. På de sidste 3 prøver kørte vi i øvrigt med alle ekstralygterne tændt. Tusmørket sænkede sig over Slagelse, og det gav en helt ny dimension til manøvreprøverne. Tak for det Troels!

 

q       Prøve 5 & 10: en ny prøve, der desværre heller ikke passer til vores lidt ”røvtunge” bil. En start, 8 vinkelsving, 6 håndbremsevendinger og et målfelt. Vi kan bare ikke følge med…Men i det vinkelsving, der blev passeret 8 gange, havde en af konkurrenternes motor, smidt en hel del olie. En snurretur på 200 grader blev resultatet, og tiderne taler da også deres eget sprog. Første gang kørte teamet 2.07 og anden gang 1.51. Hele 16 sekunder koster det at snurre en omgang. Måske koster det kun 10, og resten er hentet på den væsentligere tørre vej?

 

q       Summen af løbet: Vi kørte alle prøverne på 22.32. Vi forbedrede anden gennemkørsel med 32 sekunder, blev nummer 10 i klassen fra 0-2500 ccm, blev nummer 21 generelt af 42 biler i mål og nummer 5 i ”vores” egen klasse 0-1400 ccm. Et resultat, som teamet kan være MEGET tilfredse med, da vi kørte mod den tunge elite af Sjællands manøveprøve chauffører. Det eneste negative var, at INCO skulle have ny asfalt på, og blev derfor ikke kørt i år. For denne prøve er klassikeren!

  

Nyhedsbrev 15/2001 slutter her. Nu bliver ”Sylfiden” staldet op for vinteren. Teamchefens tur til Sverige, er blevet annulleret, da løbet falder sammen med en familiefest. Så sæsonen er slut for i år, men vi er allerede nu i gang med at planlægge næste sæson. En sæson hvor teamet skal prøve nye løbstyper og andre underlag. Formentlig skal vi også et par gange over Øresund, for at prøve kræfter med Svenskerne. Vi er ikke helt færdige med sæsonen 2001, mere om det senere…

 

 Venlig hilsen

 

Bjørnsten Motorsport.

Mail to Web-master

© PSP-SYSTEM  [TOP] [ ««« ]